Muldvarpen er udbredt i det meste af Danmark, med undtagelse af en række øer eks. Bornholm, Samsø og Læsø.
Du kan finde muldvarpe i næsten alle de danske naturtyper: skoven, marken, haver, heder og moser.
Der findes dog enkelte typer natur i Danmark, hvor muldvarpen ikke findes.
- Meget fugtige områder med højt grundvandsstand – her vil muldvarpen ikke kunne grave og leve i sine gange.
- I sur jord – hvis jorden i et område er meget surt, vil manglen på byttedyr gør at muldvarpen ikke slår sig ned der.
- Klippeholdige og stenrige områder – her kan muldvarpen ikke grave gangsystemer.
Den muldvarpeart der findes i Danmark, er den europæiske mulvarp (Talpa europaea). Muldvarpen findes i det meste af Europa, i et bælte hele vejen over til Rusland og Asien. Mod nord findes muldvarpen op til Nordsverige og Finland, mens den i syd findes ned til den nordligste del af det sydlige Europa. I Irland og Norge findes muldvarpen ikke, sidstnævnte på grund af den meget klippefyldte natur.